KURSUSKALENDER

.
Her finder du en oversigt over kurser og uddannelse i ISTDP samt relaterede behandlingsformer i Danmark. Kalenderen holdes løbende ajour, og kursusarrangører er velkomne til at henvende sig til selskabet med henblik på at få kurser føjet til kalenderen.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Vestbirk v Horsens: ISTDP Pre-Core Kursus, 30 timer v. Vesla Birkbak

20. januar 2021 - 22. januar 2021

Pre-Core – også kaldet Grundkurset – er det første skridt til at lære ISTDP.

Du kan umiddelbart bruge dine færdigheder fra kurset til at vitalisere dit terapeutiske arbejde.

Du kan desuden bruge kurset som en nødvendig basis for, at du senere kan deltage i en 3årig Core træningsgruppe mhp. at blive egentlig ISTDP-terapeut.

Kurset vil bestå af teori, træning af færdigheder og videocases.

Om underviseren:
Medstifter af ISTDP Instituttet i Danmark, der udbyder efteruddannelsesprogram i ISTDP for psykologer, psykiatere/ og psykoterapeuter i Danmark.

ISTDP-Instituttet.dk drives af Bjarne Thannel, Vesla Birkbak og Jeanne Isaksen, alle psykologer og godkendte specialister og supervisorer i psykoterapi.

Foruden mangeårig uddannelse i ISTDP, inddrager jeg også Deliberate Practice i mit undervisnings- og supervisionsarbejde.

Om kurset:
Kurset vil indeholde en gennemgang af ISTDP’s grundlæggende begreber bl.a.: konflikt- og persontrekant, psykodiagnostik, ”moment to moment” og den centrale dynamiske sekvens.

Gennemgående arbejdspunkter er:

o at skabe et effektivt fokus i terapien
o at vurdere og regulere klientens angst
o at identificere og adressere klientens uhensigtsmæssige forsvar
o at opbygge en terapeutisk alliance

For at kunne udvikle ens terapeutiske færdigheder i retning af mest mulig præcision, så kræver det foruden forståelse af klientens psykodynamik også store mængder øvelse, på lige fod med det, der kræves for at blive en dygtig musiker eller balletdanser.Derfor vil kurset i vid udstrækning bestå af øvelser, som laves i den samlede gruppe, dette med henblik på at træne i assessment og i at intervenere så præcist som muligt – denne træning vil hjælpe dig til straks at kunne håndtere en lang række almindelige forsvarsmekanismer, der kan hindre den terapeutiske alliance.

Analyse af video af terapi vil blive brugt med samme formål.
Du vil få udleveret litteraturliste, artikler og handouts.

Praktisk information:
Gruppestørrelse: max 8 personer for at sikre optimal opmærksomhed og kompetenceudvikling for den enkelte.
Gruppedeltagere: Fortrinsvis for psykologer, psykiatere eller andre med relevant beskæftigelse/klinisk erfaring. Max 25 % ikke-akademikere (jvf krav Dansk Psykologforening).
DP godkendelser:
Kurset er godkendt til specialistuddannelse i
o 11.4.4.2.2. Intervention i klinisk arbejde 21 timer
o 12.4.4.2.3. Anden teoretisk referenceramme 30 timer
o 13.4.4.2.3. Behandling 18 timer
o 14.4.4.2.2.2. Intervention på individuelt plan i relation til længerevarende og kroniske traumer 12 timer
o 16.4.4.2.2.3. Intervention 30 timer

Varighed: 3 + 2 dages, fordelt på 2 moduler; i alt 30 timer.
Datoer: Modul 1: d. 20.-22 januar + modul 2: 10.-11. februar 2021
Tidspunkt: kl 9-16
Lokaler/ Sted: I Vestbirk 15 km NV for Horsens
Pris: 1600 kr/dag, i alt 8000 kr – inkl forplejning.
Tilmelding: post@vesla-birkbak.dk

www.istdp-instituttet.dk
www.vesla-birkbak.dk

Detaljer

Start:
20. januar 2021
Slut:
22. januar 2021

Sted

Vestbirk v Horsens

Arrangør

Vesla Birkbak
Telefon
20473610
E-mail
post@vesla-birkbak.dk
Se Arrangør hjemmeside

Tidligere afholdte begivenheder kan findes her