KURSUSKALENDER
.
Her finder du en oversigt over kurser og uddannelse i ISTDP samt relaterede behandlingsformer i Danmark. Kalenderen holdes løbende ajour, og kursusarrangører er velkomne til at henvende sig til selskabet med henblik på at få kurser føjet til kalenderen.
Århus-København: Core-uddannelse v. Majken Sonne og Jeanne Isaksen
11. juni 2025 kl. 08:30 - 16:30
Majken Sonne og Jeanne Isaksen udbyder i fælles regi en 3-årig videreuddannelse i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) Århus-København: 36 dage over 3-årig Core uddannelse
Uddannelsens forløb og indhold:
Det 3-årige forløb består af 3-dages moduler fordelt med 5 gange i Majkens klinik i Århus og 4 gange i Jeannes klinik i København. Plus 3 dage årligt på Core Camps i Odense, hvor vi begge er til stede samt inviterer eksterne undervisere ind. Uddannelsen giver derfor en god mulighed for at se forskellige underviseres tilgange og terapeutiske stilarter.
Om Core Camps – 3 dage årligt:
På vores Core Camp i Odense vil gennemgå teori og vise case-videomateriale, som belyser årets tema; ”Jeg-skrøbelighed”, ”Høj Modstand m Repression” eller ”Høj Modstand”.
Dette vil belyses via
- oplæg med videopræsentation af cases fra os trænere
- oplæg med videopræsentation af cases fra eksterne undervisere
- Herudover vil der være træning af færdigheder/ øvelser
Om Modulerne/ 3×3 dage årligt:
- Første core-år er en indføring i forståelse for psykopatologien bag klienter m moderat-høj modstand, versus klienter m repression & somatisering, versus klienter m jeg-skrøbelighed. Du vil her få grundlæggende viden om, og træning i at håndtere /behandle den specifikke psykopatologi.
- Andet core-år går vi i dybden med klienter m lav jeg-kapacitet, hvor vi arbejder med et gradueret format; – det drejer sig om klienter med jeg-skrøbelig karakterstruktur og klienter m Repression. Karakteristisk for disse er, at angsten er for høj og de regressive forsvar i front.
- Tredje core-år får du redskaber til at arbejde med klienter med høj grad af modstand, hvor karakterforsvar ødelægger klientens relationer og skaber særlige vilkår for den terapeutiske relation. Denne gruppe er ofte behandlingsresistent og kræver et mere vedholdende format; Standard- formatet.
På alle moduler vil der indgå supervision på egne sager.
Endvidere vil vi gennemgå teori bag det specifikke tema inklusiv video case-præsentation. Vi vil også benytte øvelser og rollespil med henblik på gradvis udvikling af færdigheder i at:
- Vurdere klientens psykodynamik, (stimulus, følelse, angst, forsvar og symptomer)
- Vurdere klientens ego-adaptive kapacitet
- Intervenere på baggrund af konflikttrekant og persontrekant
- Vurdere klientens forsvar
- Aflæse angstmanifestationer og sætte dem i relation til klientens vanskeligheder
- Foretage en ”moment to moment” psykodiagnose
- Intervenere relevant i forhold til klientens kapacitet og psykodynamik
- Skabe en terapeutisk alliance
- Intensivere psykodynamisk terapi
- Monitorere egne responser
Holdstørrelse: Max. 8 deltagere. Primært psykologer og psykiatere, max. 25% ikke-akademikere af hensyn til DP’s krav
Undervisere og supervisorer:
Primær underviser og supervisor foretages af hhv. Majken Sonne og Jeanne Isaksen.
Tid og Sted:
Tid på Århus modulerne kl. 8.30-16.30 dag 1 & 2 og dag 3 kl. 8.30-15.30
Sted på Århus modulerne: Sønder Allé 5, 2.th. 8000 Århus C
Tid på København modulerne kl. 10-18 på dag 1 & 9-17 dag 2 og 3. dag kl. 9-16.
Sted på København modulerne: Frederikssundsvej 60 D, 2400 KBH NV, 3 sal/kursusrum.
Den årlige Core Camp foregår i Odense – på Mødecenter Odense, Buchwaldsgade.
Pris og tilmelding:
Pris: 2200 kr./dag eksl. forplejning – dvs. 26.400 kr./år
Tilmelding hos Majken på sonne@aarhuspsykologerne.dk
eller Jeanne på: psykolog@jeanneisaksen.dk
Der gives certifikat for gennemført uddannelse. (dog max 10 % fravær)
DP godkendelse:
Uddannelsen kan forventes (har tidligere været) godkendt til Specialistuddannelsen i Psykoterapi for voksne indenfor:
- 4.2. Supervision: 65- 80 timers supervision (afhængigt af deltagerantal) på baggrund af videooptagelser
- 4.4.2 Specialiseringsmodulets teoretiske del: 90 timers undervisning i teori og metode.
- Uddannelsen er desuden godkendt med 30 timer til specialistuddannelsen i Psykopatologi; 13.4.4.2.3; Behandling
Datoer for Core Hold Århus/KBH H1 – Opstart Juni 2025
- 1.modul d. 11-13 juni 2025 i Århus; opstart v Majken og Jeanne
- 2.modul – 13-15 august 2025 i Århus m Majken
- Corecamp I 27-29 oktober 2025
- 3.modul 25-27.feb 2026 i Kbh. m Jeanne
- 4.modul 27-29 maj 2026 i Århus m Majken
- 5.modul 19-21 august 2026 i Århus m Majken
- Corecamp II, ultimo oktober/primo nov 2026
- 6.modul d.13-15.januar 2027 i kbh m Jeanne
- 7. modul 26-28 maj 2027 i århus m Majken
- 8.modul 25-27.aug 2027 i kbh m Jeanne
- Corecamp III, ultimo oktober/primo nov 2027
- 9.modul 19-21.januar 2028 i Kbh – m Jeanne og Majken